Behandlinger
Hos Krystal & HealerHuset har vi siden 2014 taget imod mennesker, der søger ro, balance og nyt perspektiv. Nogle kommer fast, andre prøver en behandling for første gang. Fælles for dem alle er, at de bliver mødt af os selv, Janne og Thomas, i rolige rammer i vores klinik og showroom i Hedehusene. Ingen samlebånd, ingen fremmede ansigter, det er altid os to, du møder.
På denne side finder du et samlet overblik over vores behandlinger, så du kan finde den, der passer bedst til dig lige nu. Er du i tvivl, så ring til os på 25 28 36 87 eller 26 37 90 48, så finder vi ud af det sammen.
Healing 
Vores mest efterspurgte behandling. Du ligger fuldt påklædt på briksen, mens vi arbejder med kroppens energier gennem blide håndspålæggelser, ofte forstærket af sten og krystaller. De fleste oplever dyb afslapning, og mange falder i søvn undervejs. En session varer 45 til 60 minutter og koster 950 kr.
Healingsmassage
En kombination af blide massagestrøg og healing, der løsner spændinger i både krop og sind. Behandlingen starter med afspænding af kroppen, så den bliver mere modtagelig, og mange beskriver den som en af de mest afslappende oplevelser, de har prøvet.
Læs mere om healingsmassage her
Fjernhealing
Bor du langt væk, eller har du svært ved at komme til Hedehusene, kan du modtage healing på afstand. Energiarbejdet er det samme, du skal blot finde et roligt sted derhjemme på det aftalte tidspunkt. Mange af vores faste klienter i Jylland og i udlandet bruger netop denne løsning.
4 håndshealing
Her er vi to behandlere om dig på samme tid, fire hænder i stedet for to. Det giver en mere intens og omsluttende oplevelse, som mange vælger, når de trænger til at blive passet ekstra godt på.
Læs mere om 4 håndshealing her
Clairvoyance
En clairvoyant samtale kan give dig klarhed og nye vinkler, når du står ved en korsvej i livet, i kærlighed, arbejde eller familie. Thomas har haft sine evner med sig siden barndommen og har gennem årene vejledt hundredvis af klienter. Vi tilbyder også clairvoyance over telefonen, hvis du foretrækker det.
Husrensning
Føles stemningen i dit hjem tung, urolig eller på anden måde forkert? Med en husrensning gennemgår vi boligen og arbejder med at genskabe harmoni og god energi i rummene. Mange kontakter os efter flytning, dødsfald i familien eller perioder med uro i hjemmet.
Afdøde kontakt
For nogle er det en stor trøst at få mulighed for at sige farvel eller få svar. Vi går til denne opgave med største respekt og nænsomhed, og du bestemmer altid selv tempoet.
Læs mere om afdøde kontakt her
Hvem er vi?
Janne Korsled og Thomas Ejsing har begge haft spirituelle evner med sig fra barndommen, længe før det var noget, man talte åbent om. Siden 2014 har vi drevet Krystal & HealerHuset, først på nettet og siden også med showroom og klinik i Hedehusene. Vi har gennem årene udført tusindvis af behandlinger, og vores kunder har givet os 4,8 stjerner ud af 5. Du kan læse mere om os og vores baggrund her.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster en behandling?
Healing koster 950 kr. for en session på 45 til 60 minutter. Priser på de øvrige behandlinger finder du på den enkelte behandlingsside, og alle priser er inklusive den indledende samtale.
Hvor foregår behandlingerne?
I vores klinik i Hedehusene, cirka 25 minutter fra København med tog. Fjernhealing og telefonclairvoyance kan modtages, uanset hvor du bor. Husk altid tidsbestilling, så du ikke går forgæves.
Skal jeg forberede mig?
Nej, du skal bare komme, som du er. Vi starter altid med en kort samtale, og du er påklædt under hele behandlingen. Det eneste, vi anbefaler, er at give dig selv ro efter en healing og undgå hård fysisk aktivitet det første døgn. OBS! skal du have healing, sender vi dig samtidig med din ordrebekræftigelse et skema du skal udfylde inden du kommer.
Kan behandlingerne kombineres med anden behandling?
Ja, vores behandlinger går fint i spænd med for eksempel fysioterapi, zoneterapi og akupunktur. Healing er en wellness- og velværebehandling og erstatter ikke lægebehandling eller anden autoriseret sundhedsfaglig behandling. Ved sygdom bør du altid kontakte din læge.
Book din tid
Du kan booke alle behandlinger direkte i vores kalender, eller ringe til os på 25 28 36 87 eller 26 37 90 48, hvis du vil vende noget først.




