Beskrivelse

Maria Magdelena 30 cm høj

Maria Magdalena menes at have haft mange inkarnationer på jorden bl.a som ypperstepræstinde for faraonerne,
mor til Tutankhamon, hvor hun bar navnet Nefertiti, og gift med faraoen Amenhotop den 3.

Atlantis

Under Atlantis havde Maria Magdalena en inkarnation som overhoved i et af templerne for lyd og vibration, og da Atlantis sank emigrerede hun til Tibet. Her bosatte hun sig sammen med en befolkningsgruppe, der stammede helt tilbage fra Lemurien.

I dag er Maria Magdalena (eller hendes bevidsthed) en opstegen mester med tilknytning til Sirius. Hendes energier tilhører 38. dimension, og hun repræsenterer derfor en stærk og højfrekvent energi og vibration. Hun er meget vellidt blandt spirituelle personer, både for sin omsorg, styrke og healende kræfter. Maria Magdalena er nem at komme i kontakt med, og da hun har kendt i det jordiske liv af flere gange, derfor er hendes tilstedeværelse, råd og måde at guide på meget ofte konkret, ‘effektiv’ og forståelig for os mennesker

Maria Magdalena arbejder sammen med 4 andre opstegne feminine mestre – Lady Nada, Lady Portia, Lady Venus og Pallas Athene. De står for et lysindstrømningsarbejde, hvor den Gyldne Lemuriske Energi strømmer til Jorden og Jordens indre gennem flere og meget store indstrømningsportaler, bl.a. her i Skandinavien.
Men i drømme får han at vide, hvordan hun er blevet gravid, og at det barn, hun venter, skal frelse sit folk fra dets synder.

Fødslen i Betlehem
Maria føder sin søn, Jesus, i en stald i Betlehem. At det er i Betlehem, som er langt fra Nazaret, skyldes, at Maria og Josef sammen med hele landets befolkning skal tælles, det vil sige: skrives på en liste, så kejseren af Rom kan se, hvor mange folk han har under sig og ikke mindst, hvor meget skat han derfor kan få ind. Josef nedstammer fra kong Davids slægt, som er fra Betlehem, og derfor skal han og Maria dertil for at blive skrevet på listen.

Maria må føde Jesus i en stald og lægge den nyfødte dreng i en krybbe, fordi der ikke er plads til dem andre steder. Men hyrder fra omkringliggende marker kommer og tilbeder barnet, fordi engle har vist sig for dem og fortalt dem, at det nyfødte Jesus-barn er en frelser.

Senere kommer også nogle vise mænd, eller stjernetydere, som har set hans stjerne på himlen, for at tilbede ham. Som mor glæder Maria sig over alle de ord, hun hører om sin søn, men Lukasevangeliet fortæller også, at hun gemmer dem i sit hjerte og grunder over dem.

Brylluppet i Kana
I Johannesevangeliet 2,1-12 hører vi, at Maria er til stede ved et bryllup i Kana sammen med Jesus, da han er blevet voksen. Her slipper vinen op, og Maria fortæller Jesus det. Hun fortæller også tjenerne, at de skal gøre alt, hvad Jesus siger. Det er ved denne lejlighed, at Jesus laver vand om til vin. Men Jesus sætter også sin mor på plads med ordene: Min tid er ikke kommet endnu.

Ellers hører vi ikke meget om Maria, efter at Jesus er blevet voksen. Matthæusevangeliet 2,22-29, Lukasevangeliet 8,19-21 og Markusevangeliet 3,31-35 fortæller, at hun sammen med hans søskende opsøger ham for at tale med ham. Dette besøg benytter Jesus til at fortælle, at hans familie er dem, som gør Guds vilje, og altså ikke (kun) hans biologiske familie.

I Johannesevangeliet 19,25-27 fortælles det, at Jesus, da han hænger på korset, siger til den af sine disciple, som Johannesevangeliet kalder ”den discipel Jesus elskede,” at han fra nu af skal være Marias søn, og at hun skal være hans mor.

Jomfru
Det er vigtigt for evangelierne at understrege, at Maria er jomfru, og at hun ikke har været i seng med en mand. Det er med andre ord et under, at hun bliver gravid – et under, der som sagt skyldes, at Helligåndens kraft kommer til hende.

Når det er vigtigt, skyldes det, at Bibelen fortæller, at Jesus både er menneske og Gud. Han har en jordisk kvinde til mor, men han har Gud til far. Derfor understreger evangelierne, at det er Helligåndens værk, at Maria bliver gravid.

Den Hellige Madonna og gudsføderske
Maria er i den katolske kirke en meget vigtig figur, og man beder til hende som den hellige Madonna og himmeldronning. I den ortodokse kirke er hun ”gudsføderske” og har også i denne kirke en meget betydningsfuld plads.

I den lutherske kirke er Maria ikke en vigtig selvstændig skikkelse. Men hun opfattes som en slags forbillede, fordi hun accepterer Guds vilje uforbeholdent, selvom englen Gabriels budskab om hendes skæbne er svært og ufatteligt.

 

aria Magdalene er en af de mere omdiskuterede personer i Det Nye Testamente. Hendes figur har altid været omgærdet af en vis mystik, og Dan Browns ”Da Vinci Mysteriet” bar kun brændsel til bålet. Uanset hendes videre skæbne i kristendommen er Maria Magdalene en spændende og central person i fortællingen om Jesus. Lær hendes egen historie bedre at kende her

Maria Magdalene bliver specifikt nævnt i Bibelen nogle gange, men i traditionen er hun blevet blandet sammen med andre kvinder i Det Nye Testamente.

  • I Lukasevangeliet 7,36 fortælles om en kvinde, der vaskede Jesus’ fødder med sine tårer, tørrede dem med sit hår og salvede dem i olie.
  • Lukasevangeliet 10,38 fortæller om Martha og Lazarus’ lærevillige søster, der lytter til Jesus’ ord.
  • Endelig er der den navngivne Maria Magdalene, som i Lukasevangeliet 8,2 følger Jesus rundt, efter han har jaget syv onde ånder ud af hende.
  • I traditionen er det blevet tolket som tre forskellige fortællinger om Maria Magdalene, men det menes nu, at det er tre forskellige kvinder. Derfor er det også generelt accepteret i dag, at fremstillingen af Maria Magdalene som en angrende prostitueret (”kvinden med alabasterkrukken” fra den første fortælling) er uden hold i teksten.
  • Det var pave Gregor den Store (540-604), der sammensmeltede de tre omtalte kvinder til Maria Magdalene. Først i 1964 satte Vatikanet under pave Paulus VI igen skel mellem Maria Magdalene og den angrende kvinde.
  • Maria Magdalenes vigtigste rolle i Bibelen er som vidne til Jesus’ død og opstandelse. Markus-, Matthæus- og Johannesevangeliet nævner alle, at hun var til stede ved korsfæstelsen. Markus og Matthæus fortæller desuden, at hun overværede Jesus’ gravlæggelse sammen med ”den anden Maria” – almindeligvis betragtet som værende Jesus’ moder. I alle fire evangelier er det Maria Magdalene – enten alene eller sammen med én eller flere andre – der opdager den tomme grav.
  • Ifølge Johannes og Markus viste Jesus sig for første gang efter opstandelsen for Maria Magdalene alene.
  • Efter opstandelsen nævnes Maria Magdalene ikke igen i Det Nye Testamente og hendes skæbne er uvis.
  • Hun nævnes til gengæld adskillige gange i forskellige gnostiske tekster, hvor hun ofte fremstår som den førende discipel eller den, Jesus elskede mest. Der er ingen indikation i de apokryfe tekster på, at Maria Magdalene var Jesus’ hustru, og et sådant ægteskab bliver ikke diskuteret i de bibelske tekster.
  • Teorien om at Maria Magdalene og Jesus var gift stammer fra middelalderen. Specielt katharerne anses som ophavnsmænd til idéen.