Beskrivelse

Buddha figurer

Buddha figurer er generelt en afslappende – meditativ figur og en daglig påmindelse om at tænke alle gode tanker om alle også sig selv, samt at hvile i hjertet.

Buddha figurer/statuer er en indre skildring af din bevidsthedstilstand og ikke som mange tror, et forsøg på at skildre den historiske Buddha.

Alle Buddha figurer – statuer udtrykker dels en indre åndelig lykke og en uovertruffen meditativ tilstand.

Der vil løbende komme mange forskellige Buddha statuer/figurer bl.a. fra indien Tibet (tibetanske) kinesiske japanske

Faktisk ved de fleste meget om det historiske liv Buddha havde. Men i forhold til fortællingen blev han født for omkring 2500 år siden, som prins af et lille kongerige. Han blev født ind i en velhavende og magtfuld familie.

Buddhismens grundlægger, var Siddhartha Gautama. Siddhartha voksede op i liv med luksus, og forlod i de første mange år ikke sin fars palads.

Farens bestræbelser på at beskytte sin søn imod livets realiteter, blev han utilfreds med, og også livet bag paladsets mure. Siddhartha besluttede derfor at forlade slottet, for at opleve livet uden murerne.

Kort efter, at han kom ud fra paladset, mødte han en gammel og senil mand. Det syn Siddhartha mødte her gjorde stor indtryk på ham, han havde aldrig set noget lignende. Derfor spurgte han sin tjener, hvad fejler manden. Tjeneren forklarede prinsen om alderdom og sagde: Det kommer til os alle. Derefter så han en mand plaget af sygdom, og herefter så han et lig, omgivet af venner og familie der sørgede, og lige meget hvad han spurgte tjeneren om kom forklaringen, det kommer til os alle.

Til sidst så han en vandrende, hellig mand. og igen spurgte han tjeneren hvem er dette, tjeneren fortalte ham, at denne mand havde afstået det almindelige liv og søgt fred og slutningen på menneskelig lidelse. Siddhartha vidste, at dette var den vej, han ville gå, og besluttede, sig for at han selv ville besejre den menneskelig lidelse. Samme aften forlod han paladset for at blive en munk. I 6 år levede han et liv med selvfornægtelse og streng disciplin, for at han på denne måde kunne opnå den indsigt, der var brug for, for at finde svaret på lidelser. Da de seks år var hans krop utroligt svækket, og han var døden nær, men dog ikke tæt nok på sit mål, så indså han, at selvfornægtelse var af en så stor hindring for oplysning, som det luksuriøse liv i paladset var. Der forstod han endelig sandheden om Mellemvejen.

Efter at have genvundet helbredet, satte han sig under et figentræ for at mediterer og rejste sig ikke før han havde opnået erkendelsen, og efter den nat var han i stand til at se ind i tidligere liv, efter den næste nat var han i stand til at se andres årsager og virkning (karma), efter tredje nat, fik han erkendelsen af de fire ædle sandheder: som er en årsag til lidelse, der er en vej ud af lidelse, og vejen er den otte gange.

I en alder af 36 oplevede han endelig svaret på spørgsmålet, om lidelsens årsag og virkning. Han blev en Buddha eller “En oplyst/vækket”. Fra dette tidspunkt blev han kaldt Shakyamuni (Sage af Shakya-klanen) Buddha.

Drevet af medfølelse delte han sin indsigt med alle de mennesker der ville lytte på ham. I de efterfølgende 40 år rejste Buddha gennem bl.a. Indien hvor han underviste for herefter at dø en fredelig død i en lund med salat træer i år 383 f.Kr. Det menes at Buddha blev 80 år gammel.