Tåreflasker er også kaldet Unquentarier. Er faktisk slet ikke så “sørgelige” som mange går og tror, eller i nyere tid bliver de brugt lidt anderledes. Kæden er 30 cm lang
Tåreflasker til forskellige lejligheder
Tåreflasker gives nemlig ved mange forskellige begivenheder/lejligheder – Nogle gange for at vise glæde til en anden, eller for at glæde en ven/veninde til hans eller hendes bryllup, det kan også være en helt unik gave at give til en der lige har født et barn. I sidst nævnte tilfælde vil den formidle den kærlighed og beundring samt de glæder og sorger der er imellem mor og datter/søn, man kan med rette sige den repræsenterer de tårer, der er/vil blive fældet mellem de to, husk at tårer også kan komme af glæde eller forbavselse, eller når vi igen skal give slip på vores barn/partner (måske barnet flytter hjemmefra). For andre igen er tåreflasken med til at udtrykke sympati for en elsket man har mistet. Når nu det er sat på plads kan vi vel med rette sige at tåreflasken kommunikerer alle de følelser, som meget få gaver kan. Og hvad kunne være mere vidunderligt at få end en tåreflaske, som i modsætning til en buket blomster, vil holde i mange mange år frem i tiden, og som vil være en værdifuld og kraftfuld påmindelse om din kærlighed. Andre igen, tager en lille smule parfume i, så har de lidt igennem dagen hvis de skulle få behov for det.
Den gamle tradition om tåreflasken
Tåreflasken er en stolt tradition igennem mere end 3000 år. Tåreflasker er små glas flasker der er meget dekorative, der udtrykker en fælles tårer af kærlighed, glæde, sympati og erindring. Den meget berømte tåreflaske tradition går altså mere end 3.000 år tilbage. Den gang blev de brugt af sørgende som skulle samle deres tårer op i en tåreflaske, deraf opstod navnet tåreflaske, efter have samlet tårerne skulle de begraves sammen med flasken og den afdøde, dette gjorde man dengang for at udtrykke og vise ære samt hengivenhed.
Historien om tåreflasker
Tåreflasker/tårevæsken, var almindeligt brugt i de gamle mellemøstlige samfund, hvor de den dag idag stadig designes efter gamle opskrifter. Tåreflasker var dengang meget udbredt i oldtidens romertid. Dengang fyldte man små bøtter eller kopper af glas med tårer for derefter at placere dem i gravkammeret, dette blev gjort som et symboler på kærlighed og respekt for den afdøde. For nogle var det med at få tårerne frem ret besværligt, så der blev kvinder endda betalt for at græde i de dertil indrettet “kopper”, alt imens de gik langs sørgeoptoget. Hele missæren var da også, at de der græd højest og dem der kunne producere de fleste tårer, fik en højere kompensation end de andre, siger legenden. Vigtigheden af den afdøde blev da også vægtet på flere måde, en af disse var: at jo flere kvaler den afdøde havde haft igennem årene jo flere tårer skulle der til, og desto vigtigere og mere værdsat var den afdøde.
Igennem nyere tider, den victorianske periode i det 19. århundrede dukkede tåreflasker op igen, her blev de også brugt, til de der sørgede over tabet af en kær person, ven eller familie, De brugte dem lidt anderledes, i det de samlede deres tårer i flasker pyntet med sølv og tin, hvorefter de lukkede dem med særlige propper der tillod tårerne at fordampe. Når tårerne så var væk, ville perioden hvor man sørgede i være slut.
Det er da heller ikke kun i de historier at legende med tåreflasken har været brugt, for i den amerikanske borgerkrig blev kvinderne (de efterladte) sat til at græde i tåreflaskerne, og det menes at have reddet en masse liv, samtidig med at når deres kære mænd så endelig kom tilbage, kunne de vise deres mænd, hvor meget elsket og savnet de havde været.
Det gamle testamente
I det Gamle Testamente i Bibelen findes der da også henvisning til at samle tårer i en flaske, det er f.eks. i salme 56:8, der hvor David beder til Gud: “Du fortæller mine vandringer, læg mine tårer i din flaske; er de ikke i din bog?” David henviser til troen på, at Gud har en optegnelse over den menneskelig smerte og lidelse, og husker de sorger vi har gået igennem.
